Nyhed 2026!

Svømmeveste: Hvis du er voksen og kan svømme, har du nu mulighed for at bestille svømmeveste til kanoturen. Svømmevesten er fra Secumar. Secumar er et Tysk firma, der laver kvalitetssikkerhedsudstyr. Svømmevestene er godkendt til en vægt fra 45 kg til 120 kg

Når du bestiller svømmeveste skal du acceptere betingelserne for at bruge svømmeveste:

Sejlads og ophold ved og på vand indebærer risiko for kæntring, drukning og nedkøling.

  • Jeg forstår, at der under sejlads skal medbringes godkendte redningsveste eller svømmeveste i korrekt størrelse til alle om bord, og at fartøjets fører har ansvaret for dette samt for, at vestens producentanvisninger og vægtgrænser følges.
  • Jeg forstår, at Ry Kano stiller veste til rådighed og anbefaler brug af vest, men at Ry Kano ikke kan kontrollere eller håndhæve, om vest bæres under turen, og at valg/fravalg af at bære vest sker på brugernes eget ansvar og kan have afgørende betydning ved ulykke.
  • Jeg bekræfter, at jeg er fartøjets fører, og påtager mig føreransvaret for hele turen, eller at jeg har udpeget fartøjets fører.
  • Jeg bekræfter, at såfremt en bruger vælger en svømmevest, at denne har de fornødne svømmekompetencer der kræves i forbindelse med brug af svømmevest.
  • Såfremt der deltager personer under 18 år, bekræfter jeg, at jeg er forælder/værge til de deltagende personer under 18 år, eller at jeg har indhentet gyldigt samtykke fra forælder/værge til deltagelse i turen og til accept af disse vilkår på vegne af den/de mindreårige.
  • Jeg påtager mig ansvaret for, at mindreårige deltageres vest er korrekt størrelse, korrekt tilpasset og anvendes forsvarligt, samt at turen gennemføres under betryggende tilsyn.

I tillæg til ovenstående accepterer jeg ansvarsfraskrivelse der fremgår af denne side: https://kanoferie.dk/booking/betingelser-svoemmeveste/

Se hvad der ellers gemmer sig i vores blog 😊