Dyr og planteliv

Fugle, Fisk og planteliv ved Gudenåen

Danmarks længste å giver mulighed for et rigt dyre- og planteliv. Det gælder både på land, i vand og i luften. Når du sejler i kano eller kajak ad Gudenåen, får du en unik mulighed for at opleve naturens vilde liv. Vi har samlet de dyr og planter, som du kan møde på din tur.

Booking

Fuglene ved Gudenåen

Gudenåen og søerne har et meget rigt fugleliv. Som kanosejler har man mulighed for at observere de fleste, hvis man færdes roligt og opmærksomt. De almindeligste fugle er gråænder, gravænder og blishøns. Hvor åen bliver bredere og i søerne kan man tillige se en del taffelænder, troldænder og lappedykkere; Her findes tre arter af lappedykkere, lille lappedykker, sorthalset lappedykker og toppet lappedykker.

Langs åbredden ved vandmøller og stryg skal man især være opmærksom på den gule vipstjert, og langs hele åen kan man i glimt få øje på den sorthvide vandstær, der flyver hurtigt og lavt langs med vandoverfladen.

Næsten alle fuglene har deres reder i bevoksninger langs søerne og åens bredder. Derfor bør man undlade at påsejle disse områder. Særlige fuglebeskyttelsesområder er skraveret med rødt på kortet. Her er det ikke tilladt at færdes.

På kanoturen er der også rige muligheder for at opleve og lære mere om fuglelivet ved besøg i de mange fugletårne, ligesom et besøg på AQUA ferskvandsakvarium i Silkeborg bestemt er et besøg værd.

Blishøne

Blishønen er en buttet høne med hvidt næb og hvid pandeblis. Den forekommer i små og store flokke og er temmelig stridbar om foråret når den skal for- svare sit territorium.

Gul Vipstjært

Gul vipstjært er en livlig fugl, der konstant er i bevægelse. Den er slank med gul underside og meget langhalet.

Grønbenet rørhøne

Rørhønen lever en ret skjult tilværelse og kan forveksles med blishønen. Rørhønen har en rød pandeblis og et rødt næb med gul spids. Når den er på land, vipper den ivrigt med halen.

Gravand

Gravanden kendes på dens kontrastrige fjerdragt og det lakrøde næb. Den bygger rede i forladte rævegrave, huler eller stendiger, ofte et stykke inde i landet. Når æggene er udruget, vandrer gravanden med sine ællinger til den nærmeste kyst eller sø, hvor den finder sin føde.

Fiskehejre

Hejren er meget sky, så man ser den oftest i luften. Her er den let at kende på de krumme grå vinger, de lange ben der stikker bagud, og dens hals der tegner et S.

Lappedykker

Den toppede lappedykker ser man oftest i søerne. Den ligger meget dybt i vandet og har en karakteristisk, rustrød halskrave og lille fjertop. Den er en fortræffelig dykker, og kan svømme lange afstande under vandet.

Skarv

Skarven er de senere år blevet en hyppig sommergæst langs Gudenåen og ved søerne. Den er en meget dygtig fisker. Fra store højder lader den sig falde ned i vandet, hvor de er i stand til at dykke langt ned for at spidde byttet.

Vandstær

I glimt kan man få øje på vandstæren, der ynder at flyve lavt hen over vandoverfladen langs med åen med hurtige vingeslag.

Isfugl

Områdets juvel er isfuglen, der yngler ved åens brinker. Isfuglen færdes vagtsomt diskret ved vandet, men dens skarpe skrig høres tit.

Planter og insekter langs Gudenåen

Utallige arter af planter og insekter lever i og ved Gudenåen. Der er store variationer afhængig af, om man er ved en sø eller ved åen. Ligeledes er der også forskel på plante- og insektliv i Tørring-Uldum-området og i Klostermølle eller ved Langå. Men nogle planter vil blive bemærket af mange kanofarere. Alene på grund af deres mangfoldighed kan de forårsage småproblemer i sejladsen!

Gul Iris

Den gule iris vokser vildt flere steder langs åen. Den bliver meget høj – 1-1,5 m. Gul iris blomstrer i juni og juli måned.

Vandranunkler

Vandranunklens flor af små blomster danner mange steder et flot hvidt tæppe på vandoverfladen.

Åkande

Den smukke åkande, som vi blandt andet hører om i H. C. Andersens eventyr om Tommelise, kan blandt andet ses i vigene omkring Gudensø.

Tagaks

Tagaksene (tagrørene) danner langs sø- og åbredder så tætte bevoksninger, at man taler om rørskove. Tagrørene kan skæres af og bruges den dag i dag til stråtage.

Guldsmed

Guldsmeden ynder solskin, og man finder den ofte siddende helt stille på et siv eller en sten.

Pragtvandnymfe

Pragtvandnymfen svirrer overalt i vandoverfladen og i sivene langs Gudenåen med sin blå metalskinnende krop.

Majfluen

I slutningen af maj og begyndelsen af juni klækkes majfluerne i meget store antal. De store insekter driver længe på vandoverfladen, før de letter. Hannerne danser i luften og hunnerne tiltrækkes, og efter parringen ender både han- og huninsekter igen på vand-overfladen. Når majfluerne ligger på vandoverfladen, begynder fiskene at æde af dem, og der er gode chancer for at narre fiskene til at tage en imitation.

Fisk i Gudenåen

Fisketegn

Alle personer mellem 18 og 67 år skal løse det statslige fisketegn for at fiske i danske vande, såvel salt – som ferskvand. Fisketegnet giver kun tilladelse til fiskeri med fiskestang og snører. Fisketegnet kan som hovedregel købes på turistbureauer, posthuse og på www.fisketegn.dk.
Udover det nationale fiskekort skal der købes lokale fiskekort på Gudenåen. Det kan du f.eks. hos Silkeborg Fiskeriforening.

Fiskekort

Retten til at fiske i vandløb og søer tilhører oftest den, der ejer jorden ned til et vandløb eller en sø. Der skal derfor købes fiskekort, som giver tilladelse til at fiske i de forskellige strækninger af åen. Man skal være opmærksom på, at der kan være forskellige lokale afvigelser fra de officielle mindstemål på fiskene, ligesom der kan være indført lokale begrænsninger i antal fisk, der må medtages. Det bemærkes, at det er lystfiskernes ansvar at være bekendt med gældende regler. Overholder man ikke gælden- de regler, kan man straffes med bøde eller konfiskation af grej. Fiskekort kan købes i turistbureauer, på overnatningssteder og på www.fiskekort.dk

Som følge af ovenstående bliver fiskeri en naturlig aktivitet i forbindelse med lejrlivet, mens det er absolut forbudt at fiske fra kanoen undervejs.

Fiskeri ved Gudenåen

Gudenåen har fra gammel tid været kendt for en stor bestand af laks og havørred, der vandrede op i Gudenåsystemet for at gyde. Opstemninger, der er bygget flere steder for at udnytte vandkraften, har gennem tiderne bevirket, at laks og havørred nu kun findes i åen og dens tilløb nedstrøms Tange Sø. Ålefiskeri var ligeledes af stor betydning, men det store antal ålekister, hvor ålene simpelthen filtreres fra vandet, har igennem tiden gjort et stort indhug i bestanden.

Hvor åen passerer landevejen ved Ry, ligger Gudenåens sidste kongelige priviligerede ålekiste, som nu er lukket.

Der er stadig gode muligheder for et spændende fiskeri i Gudenåen og ved de tilliggende søer. På lange strækninger af Gudenåen mellem Tørring og Mossø er stallingen den mest almindelige fisk. Stallingen blev indført fra Skjern Å i 30-erne og udsat i den øvre del af Gudenåen. Bækørreden, der lever hele sit liv i vandløb, findes i hele systemet og er spændende at fange for lystfiskeren.

I og ved søerne findes der andre fiskearter, afhængig af, om vandet er klart eller uklart. I de uklare søer findes der brasen, skaller og små aborrer, som tilsammen kaldes fredfisk.
Fredfisk lever enten af larver og snegle på bunden eller af dyreplankton. Der fin- des rovfisk, såsom store aborrer, gedder og sandart.

Rovfisken lever af mindre fisk, deraf deres navn.
I det klare vand er der en god balance mellem fred- og rovfisk – der er ikke overvægt af én art.
Udledning af næringssalte gør imidlertid flere af søerne i Gudenåsystemet uklare. Her er det specielt fredfiskene, der trives, dvs. skaller og brasen, idet de ikke på samme måde som rovfisken skal kunne se for at finde bytte. En undtagelse er dog rovfisken sandart. Disse jager uden synets hjælp og findes derfor i stort tal.

Livet i vandet kan studeres nøjere ved at besøge AQUA ferskvandsmuseum i Silkeborg, som man kan sejle til via Brassø – der kan lægges til lige ved museet .