Vores historie
Billede af Mary og sønnen Kjeld fra ca. 1963. I 1963 startede Tage og Mary Hjorth firmaet Ry Kanofart med 4 mahogni træ-kanoer.
Billede taget fra havnepladsen, der er endnu ikke etableret bolværk.
Det var meningen, at Tage skulle tage sig af rutesejladsen til Himmelbjerget med rutebådende, som tidligere var blevet købt, og Mary skulle så passe kanoudlejningen ved siden af.
Billede af Svend og Kjeld, der er ved at montere nyt reb i en kano.
Efter Tage Hjorts død i 1971 blev rutesejladsen solgt fra, og datter og svigersøn (Tove og Svend Vestergaard) overtog firmaet og tilkøbte ekstra kanoer.
Der blev bygget kano-trailere til transport af kanoer til startsteder og fra slutsteder.
Billede af de to skabeloner, der blev bygget kanoer på.
Fra 1981 til 1994 byggede Tove og Svend Vestergaard selv ca. 175 mahogni trækanoer om vinteren. Hver kano skulle have 800 kobbersøm i 40 tynde mahogni lister. Derefter 5 gange lak. Det tog ca. en uge at bygge en kano.
Formene, som kanoerne blev bygget over, havde de købt af Wilkens fra Silkeborg, da han stoppede med at bygge kanoer på grund af alderdom og blindhed.
Efterhånden blev trækanoerne overtaget af de noget lettere aluminiumskanoer, som ikke skulle lakeres 2 gange hvert forår.
Der bibeholdes dog noget fra “trækano-tiden”, bundbrædder og midtersæder laves stadig i mahogni som lakeres 2 gange hvert forår.
I 2011 sælges firmaet til søn og svigerdatter, Bo og Trine Vestergaard.