Tips til udendørs aktiviteter for børn på kanoturen

Tips til udendørsaktiviteter for børn på kanoturen

Afslapning i naturen er noget af det bedste, der findes. Men er I langt væk fra elektroniske gadgets og fri adgang til passiv underholdning fra tv eller computer med jeres børn, kan nogle af dem godt blive lidt rastløse. Derfor giver vi jer lidt inspiration til sjove udendørsaktiviteter for barnlige sjæle i alle aldre på turen. 

 

Se hvad I kan opleve ved Gudenåen og læg et program, der matcher jeres præferencer til afslapning, sjov aktivitet og seværdigheder i den smukke danske natur.

Vil du booke en tur i kano med det samme?

udendørsaktiviteter børn, ude aktiviteter for børn, udendørs aktiviteter for børn

Snak om aktivitetsmulighederne i god tid

Er I en familie, der overvejer en kanotur i sommerferien? Så er udendørs leg, bevægelse og kreative aktiviteter, der giver røde kinder, sikkert noget, der tiltaler jer.

 

Inddrag børnene, når I planlægger oplevelser og aktiviteter til ferien – mange børn elsker at blive involveret i fællesskabet allerede i planlægningsfasen, når de når skolealderen. Den medbestemmelse og det ansvar kan være givende for hele familien — og de yngres fantasi kan ofte gøre programmet endnu bedre.

Giv børnene en bestemt rolle under sejladsen

Større børn kan naturligvis godt være en del af motoren, der driver kanoen fremad. Men for mindre børn kan det hurtigt blive temmelig trættende. Giv børnene et fysisk kort i hånden og lad dem hjælpe med at navigere turen hen til næste stop. At kunne finde sammenhængen mellem kort og landskab er en sjov og lærerig erfaring. Desuden er kaptajn og navigatør nogle fine titler – selv hvis det bare er noget, man leger.

Gå på opdagelse i dyrelivet i og omkring Gudenåen

En af de største glæder ved at være på kanotur er at komme helt tæt på naturen. Det giver mulighed for at lave en lille konkurrence ud af, hvor mange forskellige dyr, I kan spotte undervejs. Enten mod hinanden eller som et stort hold af opdagelsesrejsende i den danske natur.

Mellem sivene og græsset ved Gudenåens bred er naturen meget mangfoldig. Her kan I nemt spotte forskellige arter af guldsmede og vandnymfer samt smukke fugle som isfugle og fiskehejrer. Også i vandet er der masser af liv med blandt andet forskellige fisk, frøer og krebsdyr. 

 

På den måde kan I komme tæt på den danske flora og fauna fra kanoen og se, hvor mange rigdomme den danske natur egentlig indeholder. Naturen kan sagtens være en del af legen og underholde enhver, der holder lidt af friluftslivet.

Tag en svømmetur i en af de indbydende badesøer

Efter at have padlet i mange timer, mens solen står højt på himlen, er Gudenåens vand særligt indbydende for mange. Der er selvfølgelig mulighed for at dyppe sig alle steder på ruten, men enkelte steder er det ret oplagt med en svømmetur, når vejret er til det. Det gælder for eksempel Naldal Sø, Vestbirk Sø og Bredvad Sø, hvor der også er gode muligheder for overnatning, besøg på legepladser og bål. 

 

Ofte er badevandstemperaturen højere her end ved stranden. Så du behøver ikke at være den allerstørste vandhund for at tage dig en hurtig dukkert på et helt specielt sted, hvor vandet er roligt, og udsigten til skoven er idyllisk.

Mærk historiens vingesus

Selvom strømmen i Gudenåen er rolig og perfekt til kanosejlads, er det tydeligt, at vandets kræfter har haft en stor betydning for menneskene, der har levet ved åen gennem historien. Det vidner de gamle vandmøller, som stadig ligger i landskabet og er oplagte fotomotiver om

 

Klostermølle er et oplagt besøg, hvis børnene er historisk interesserede. Her kan I opleve en historie, der går næsten 1000 år tilbage og giver en spændende fortælling om en tid, hvor vi som mennesker var mere direkte tilknyttet jorden og naturen, end vi er i dag. 

 

Er nyere historie og kultur også spændende for jer og jeres børn? Så ligger Museum Jorn med værker af CoBrA-kunstneren Asger Jorn og andre moderne kunstnere inden for rækkevidde — det samme gør Energimuseet, der sætter fokus på vandkraft.

Hvem er vi?

Vi er et familiedrevet firma, som blev etableret helt tilbage i 1963. Det er stadig familien, du taler med i telefonen, og som kører ud med kanoer, hvis du vil starte din tur et bestemt sted. Vi tilbyder kanosejlads på hele åen og er altid klar til at gøre vores bedste for, at du får en god tur med venner eller familie. 

 

Derfor er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne for kanoture på Gudenåen, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.

 

Derfor er I også velkomne til at kontakte os næste gang I har lyst til at tage på kanotur. Med udgangspunkt i jeres ønsker og behov kan vi sikkert hjælpe dig med at navigere i alle de fantastiske muligheder, området indeholder, hvad end det er skovene, legepladser, historien, boldspil, motion, shelters eller andet, der betyder mest for jer.

 

Ring eller skriv til os, hvis I har spørgsmål. Så gør vi hvad vi kan for at give jer en tur, der passer præcis til jeres ønsker.

 

Ring +45 8689 1167 eller skriv en mail. info@kanoferie.dk