Idéer til aktiviteter for voksne på kanotur

Tips og idéer til aktiviteter for voksne på kanotur

Kanoture på Gudenåen er ikke blot for børn, familier og kolleger på teambuilding-tur. Det er en ganske særlig oplevelse, som byder på nogle af vores smukkeste naturoplevelser, og som tiltaler alle, der holder af natur, eventyr og berigende udendørsaktiviteter. 

 

Selve kanosejladsen er måske nok fundamentet – men langs åen venter der også mange andre ting, I kan opleve og tage med hjem fra en kanotur, der strækker sig over flere dage med overnatning undervejs.

Kanosejlads med historie, kvalitet og personlig service 

Vi er et familiedrevet firma, som blev etableret i 1963. I dag er vi en moderne virksomhed med kanoer og sikkerhedsudstyr i høj kvalitet. Men serviceniveauet er det samme, som det altid har været og det er nok hemmeligheden bag, at vi stadig er her. 

 

Det er stadig medlemmer af familien, du taler med i telefonen, som har sendt tusindvis af gæster godt af sted på åen gennem årenes løb og som kører ud med kanoer, hvis I vil begynde jeres tur et bestemt sted på ruten. Vi tilbyder kanosejlads på hele åen og er altid klar til at gøre vores bedste for, at I får en god tur med anbefalinger til, hvad I kan opleve der, hvor I planlægger at sejle. 

Vil du booke en tur i kano med det samme?

børn ferie danmark  		ferie for børn i danmark  		ferie i danmark med børn

Gudenåen – mest for de voksne

Her deler vi nogle gennemprøvede tips til oplevelser, som nok mest retter sig mod det voksne publikum. Men husk, at vi altid er klar til at hjælpe jer, hvis I har særlige interesser eller noget, I gerne vil opleve ved Gudenåen, mens I er af sted

Tag en længere tur med overnatning undervejs

Der findes mange muligheder for at planlægge en tur over flere dage. På den måde kan I tage det i jeres helt eget tempo og lægge til land et sted, hvor I kan slå telt op eller sove i shelter. Der findes flere steder, som specifikt er forbeholdt kanosejlere, der sejler i kano, og det er en ret givende oplevelse for jer, der holder af udelivet, at gøre holdt, mens skumringen falder på, slå lejr for natten og lave mad på bål ved vandet.

 

Vi har lavet nogle forslag til flerdagsture, som strækker sig over to til syv dage og alt derimellem. Så det er helt op til jeres temperament og eventyrlyst, hvor meget I kan nå at opleve på jeres tur.

 

Se vores forslag til flerdagsture

Nyd udsigten fra Himmelbjerget

Der er en helt særlig tilfredsstillelse i at sejle i kano til Himmelbjergets fod. Fra vandet kan I følge en sti op til det, der måske er et af Danmarks mest kendte udsigtspunkter 147 m.o.h., hvor panoramaudsigten over skoven og søerne også er noget specielt.

 

På Himmelbjerget kan I også tage en tur i Himmelbjergtårnet eller forkæle jer selv med en aften eller eftermiddag på et af de mange spisesteder, der ligger i området inden for en overkommelig radius fra Himmelbjerget. Er smagsoplevelser noget, der trækker, findes der også mange forskellige mikrobryggeri omkring Gudenåen, som kan være et besøg værd, når der ikke er børn med på turen. Det gælder for eksempel Grauballe Bryghus og Virklund Bryghus.

Glæd jer til en kanotur med alt det, I gerne vil opleve sammen

Gudenåens lange strækning er så varieret i natur og oplevelsesmuligheder, at I kan få en god tur, nærmest uanset hvad I er til. Så læs gerne vores turforslag igennem her på siden og kontakt os gerne, hvis I gerne vil have personlige tips og vejledning, der tager udgangspunkt i jeres behov eller præferencer til overnatningsmuligheder, seværdigheder, aktiviteter eller store naturoplevelser i området.

 

Vi deler gerne ud af vores erfaring og kendskab til området, hvis det kan bidrage til at give jer en helt fantastisk kanotur.

 

Find vores kontaktoplysninger her