Campingpladser i Ry- og Silkeborg-området

Campingpladser og andre overnatningsmuligheder i Ry- og Silkeborg-området

Oplevelsesmulighederne ligger nærmest som perler på en snor langs Gudenåens naturskønne bredder – og det samme gør pladserne, hvor du kan slå lejr for natten, når du vil på kanotur over flere dage. Mulighederne er dog ikke bare mange i antal – der er også flere forskellige typer camping, der strækker sig fra veludstyrede campingpladser med mange bekvemme faciliteter til simple shelters, hvor du er endnu tættere på naturen. Derfor kan du nemt planlægge en tur, der passer til dine præferencer.

 

Se oversigten over overnatningssteder ved Gudenåen

Shelters og camping i eget telt

De seneste år har de mange shelters været populære mål på Gudenåens lange strækning. Det skyldes blandt andet, at man kan overnatte lige ved vandet, hvilket giver en ganske særlig afslappende stemning. Her er der ofte plads til at lave bål og skabe en ganske særlig hygge ud fra det allermest essentielle. 

 

Blandt disse steder findes shelterpladserne og naturlejrpladserne ved Borresø, hvor naturen er virkelig smuk. Her kan man få en vidunderlig oplevelse om morgenen, når tågen stadig hænger lavt over det blikstille vand, mens verden vågner, hvis vejrforholdene er med jer. 

Naturlejrpladser med flere faciliteter

Der findes også pladser med lidt flere muligheder, som kan være det ideelle for dig, der søger et anderledes komfortabelt valg med toilet og udendørs aktiviteter for både børn og voksne. Blandt de typiske faciliteter findes legepladser for børn, baner til boldspil og grillpladser. 

 

Et godt eksempel på et af de steder er Søhøjlandets Camping, hvor der blandt andet er mulighed for at sove i eget telt, shelter eller pladsens allerede opsatte glampingtelte.

 

Officielle campingpladser med mulighed for overnatning i hytte 

Slutteligt findes der også officielle campingpladser, hvor man kan leje hytter. Det kan være optimalt for en familie, hvor det måske ikke er alle, der holder lige meget af at være tæt på naturen hele tiden. Her er der ikke så meget, der er overladt til naturens tilfældigheder – og det er for mange ensbetydende med afslapning. Disse steder har ofte bad, butik, restaurant og andre bekvemmeligheds- og underholdningsfaciliteter, så risikoen for at komme til at mangle noget er lav.

 

Her kan du for eksempel overveje at booke overnatning i hytte hos, Holmens Camping, Birkhede Camping, Skyttehuset Outdoor Camp eller Ly Outdoor.

børn ferie danmark  		ferie for børn i danmark  		ferie i danmark med børn

Planlæg de oplevelser, du helst vil have

Vældet af muligheder er noget af det, der sammen med naturen gør Gudenåen til noget ganske særligt. Derfor kan du nemt sammensætte et program, der matcher dine helt egne præferencer og dit temperament. Det er naturligvis også en mulighed at få så mange forskellige oplevelser som muligt ved at overnatte meget forskellige steder på en flerdagstur. 

 

Valget er i sidste ende dit – men vi hjælper dig meget gerne med at planlægge din tur, så du får alle de gode oplevelser med hjem, du godt kunne tænke dig.