Familieture
Aktive dage i kano på Gudenåen
Når solen står højt på himlen og fuglene kvidrer, søger man mod oplevelser i den danske natur.
En enestående mulighed er f.eks. en tur med kæresten, vennerne eller en familietur, en “ryste-sammen-tur”, ekskursion eller en afslutningstur i kano på Gudenåen.
Ud over naturoplevelsen får man opbygget et uvurderligt positivt sammenhold på sådan en tur.
Kanoen er et traditionelt og elegant fartøj at færdes i, og man afpasser selv farten efter egen formåen.
Vore kanoer er superlette aluminiumskanoer med tilhørende redningsveste fra Helly Hansen – alt godkendt af Søfartsstyrelsen.
Kanoer og redningsveste leveres altid rengjorte til hver udlejning.
Der er mulighed for at starte flere steder langs Gudenåen, f.eks. Tørring, Åle, Åstedbro, Vestbirk, Voervadsbro, Klostermølle, Gl. Rye Teltplads, Ry eller Silkeborg.
Prisen afhænger af tidspunkt på året, strækning, lejeperiode samt om kanoerne skal fragtes.
Ring på tlf. +4586891167 og få et tilbud på netop jeres ønsker.
Vi står gerne til rådighed med forslag og ideer og ønsker jer en god planlægning.
Turforslag:
Turforslag:
2 dages tur fra Ry til Gl. Rye eller Klostermølle og retur
fra 1. maj
En flot og overskuelig tur, hvor der er en god blanding af å-og søsejlads.
Der er kun få motorbåde på denne strækning.
2-4 timers sejlads hver vej.
2 dages tur fra Voervadsbro til Ry over Himmelbjerget
fra 16. juni
Hvis man gerne vil opleve den smalle å der løber fra Voervadsbro til Klostermølle og videre til Ry er det smart at have 2 biler, da der ikke er særlig gode parkeringsforhold i Voervadsbro. Alternativt anbefaler vi, at man parkerer i Ry og bestiller en flextaxi.
2 dages tur fra Åstedbro til Ry
fra 16. juni
Hvis man gerne vil opleve den smalle å der løber fra Åstedbro til Klostermølle og videre til Ry med junglelignende passager (specielt mellem Voervadsbro og Klostermølle).
3 dages tur fra Tørring til Ry
fra 16. juni
Den “originale” Gudenåtur fra Tørring hvor man får hele den smalle del af Gudenåen som er junglelignende – specielt fra Voervadsbro til Klostermølle og er sejlbar selv om det skulle blæse.
3 dages tur fra Åle til Ry
fra 16. juni
Den “originale men lidt kortere” Gudenåtur fra Åle. Sejlads i den smalle del af Gudenåen med junglelignende passager fra Voervadsbro til Klostermølle.
Unikke oplevelser I selv skaber.
Perfekt familie- og begyndertur.