Vestbirk – Klostermølle 1 dag

Vestbirk – Klostermølle

Turens længde: 13 km
1 dag
1 overbæring med vogn
Med dette turforslag får I mulighed for at sejle fra Vestbirk til Klostermølle og opleve Gudenåens fra sin bedste side hele vejen. I kommer både forbi Vestbirk Camping, Vestbirk Kraftværk, Voervadsbro Teltplads og Klostermølle/Mossø.
Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og det nærmeste vi kommer en “rigtig” flod. 160 km bliver det til – fra udspringet i Tinnet Krat, og til åen bliver ét med Randers Fjord. Helt tilbage til oldtiden har Gudenåen været en af Jyllands hovedveje med landsbyer langs floden. Det var især tørv, og senere mursten og mergel, der blev transporteret.

Vestbirk Camping

Midt i det naturskønne område med Gudenåens vand på tre sider ligger Vestbirk Camping. Her fra kan du leje en kano og tage på opdagelse på det smukkeste stykke af Gudenåen. Vestbirk Camping er en hyggelig campingplads, smukt beliggende midt mellem 2 af Vestbirksøerne.

Vestbirk kraftværk

Vestbirk Vandkraftværk er Danmarks første vekselstrømsværk, drevet af vandkraft. Værket ligger ved naturskønne Gudenåen og er et spændende historisk udflugtsmål både for gående, og hvis du kommer i kano.

Måske du kan genkende værket, selvom du aldrig har været her før, for stedet er også kendt som hovedkvarter for Nissebanden, da den var på Grønland. Værket er dog kun åbent i forbindelse med guidede ture.

Du kan læse om stedet historie på plancheudstilling, der fortæller om de gamle møller og vandkraftværket.

Værket blev anlagt hvor Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik var opført i 1852. Fabrikken udnyttede også vandkraft, men den brændte i 1920, hvorefter det nystiftede selskab Horsens Omegns Forenede Vandkraftanlæg (HOFV) erhvervede området og byggede kraftværket. 1. Verdenskrig havde afbrudt forsyningerne af kul og olie, så i årene derefter var der stor interesse for at producere elektricitet med vandkraft.

Det oprindelige åløb blev spærret ved Træden Skov, så kun overskudsvand blev ledt den vej. I selve Gudenådalen dannedes Bredvad Sø, men der var også gravet en kanal til dalen østfor, så vandet kunne løbe over og danne Naldal Sø og Vestbirk Sø. Herfra førte en anden kanal hen til kraftværket, hvor vandet fik et fald på 10 meter. Ved opstemningen blev de 3 kunstige søer dannet på 5 dage.

Voervadsbro Teltplads

I Voervadsbro er der en teltplads, som ligger mellem åen og den tidligere Voervadsbro Kro.

Herfra padles i langsomt tempo til Vilholt Mølle. Sejl i højre side af åen, da der er etableret fiskestryg i venstre side. Kort efter Vilholt Mølle er der etableret rasteplads på højre side af åen. Herfra fortsætter åen gennem smalle passager og brede stryg – sejl helst i åens strømrende, hvor åen er dybest.

Man sejler gennem en jungleagtig bevoksning, indtil man når Klostermølle, hvor Voer Kloster tidligere lå. Klosterets munke udgravede for 800 år siden kanalen for at udnytte vandkraften til deres mølleri. Senere har der ligget en papirfabrik, og fabrikkens tørrelade – en 4-etagers træbygning findes stadig. Her er der indrettet udstilling og fugletårn i den fjerneste ende. På modsatte side ligger Klostermølle Teltplads. Fra pladsen kan det anbefales at gå en tur op på Sukkertoppen (108 m) for at nyde den flotte udsigt over Mossø og omegn. Turen varer ca. 1 time.

Ved Klostermølle er der et overbæringssted hvor kanoerne skal køres på en vogn.

Klostermølle / Mossø

Denne skønne seværdighed kombinerer smuk natur med spændende kulturhistorie. Det gamle benediktinerkloster og papirfabrik er i dag et yndet udflugtsmål, der egner sig storslået til picnic. Her er der gamle fredede bygninger, en lille udstilling og et udkigstårn med udsigt over Jyllands største sø, Mossø.

Midt i noget af den smukkeste natur som Danmark kan tilbyde, ligger Klostermølle. Klostermølle består af en række bevaringsværdige gamle bygninger, der alle er åbne for offentligheden. Derudover er der fine udearealer som er perfekte, hvis frokosten skal nydes i det fri eller man bare får lyst til at gå en tur i de betagende omgivelser.

I en af de gamle bygninger, kan du finde en lille udstilling bestående af plancher og fortællinger. Her kan du blive klogere på stedets historie og høre lyde fra tiden, hvor møllen var aktiv.

Tørreladen i Klostermølle er Danmarks længste træbygning. I tørreladen kan stadig ses, hvordan pap og papir har hængt til tørre. Et fugletårn er bygget i nordenden af den 100 meter lange tørrelade med udsigt ud over Klosterkær og Mossø.

Slutstedet ligger på højre side ca. 50 m før teltpladsen.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til booking?
Ring +45 8689 1167 eller skriv på ry@kanoferie.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig.

(Læs mere om vores ekstraudstyr her)

Nyhed! Svømmeveste:
Hvis du er voksen og kan svømme, har du nu mulighed for at bestille svømmeveste til kanoturen. Svømmevesten er fra Secumar.
Secumar er et Tysk firma, der laver kvalitetssikkerhedsudstyr.
Svømmevestene er godkendt til en vægt fra 45 kg til 120 kg

Ved booking accepterer du vores betalingsbetingelser og sejladsbetingelser, som kan læses her.

Google star 1Google star 2Google star 3Google star 4Google star 5Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google.
A great experience to have. Clean life jackets, good quality canoe, decent staff, good vibes and instructions.
Opslået på Google Google
Ayatullah Hassan profile picture
Ayatullah Hassan
Google star 1Google star 2Google star 3Google star 4Google star 5Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google.
Super hyggelig tur og kan varmt anbefales at prøve en dejlig sommerdag
Opslået på Google Google
Christen Fugl profile picture
Christen Fugl
Google star 1Google star 2Google star 3Google star 4Google star 5Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 5 stjerner – hver gang! Jeg har nu for tredje gang haft fornøjelsen af at leje kano hos Ry Kano, og det bliver bare bedre og bedre. Det er mit foretrukne sted til sejlads på Gudenåen – både når jeg sejler solo og når jeg har mine børn med på eventyr. Alt spiller: Kanoerne er i topstand Udstyret er komplet og funktionelt Personalet er hjælpsomme, venlige og fleksible Beliggenheden er perfekt til både korte og længere ture Og man mærker virkelig, at de elsker naturen og ønsker at give gæsterne en god oplevelse Jeg har haft alt fra rolige ture i solskin til mere udfordrende dage med blæst og regn – og uanset hvad, har Ry Kano gjort det nemt og trygt at komme på vandet. Mine børn har elsket det, og det er blevet en tradition, vi glæder os til hvert år. Tak for at gøre det muligt at opleve Gudenåen på en måde, hvor både frihed, natur og sikkerhed går op i en højere enhed. Jeg kommer helt sikkert igen! - Kasper M. – outdoor-entusiast og far til tre
Opslået på Google Google
Kasper K Marthinsen profile picture
Kasper K Marthinsen
Google star 1Google star 2Google star 3Google star 4Google star 5Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google.
Vi har brugt Ry Kanofart i mere end 10 år og kan kun give den største anbefaling. I år fik vi to meget sene afbud på vores årlige togt, og selvom vi afmeldte en kano med en dags varsel fik vi refunderet kanoen alligevel - fantastisk service!
Opslået på Google Google
Leon profile picture
Leon
Google star 1Google star 2Google star 3Google star 4Google star 5Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google.
Good quality canoes for decent prices, high quality life vests and decent instructions for usage
Opslået på Google Google
Jonx profile picture
Jonx
Google star 1Google star 2Google star 3Google star 4Google star 5Trustindex verificerer, at den oprindelige kilde til anmeldelsen er Google.
En utrolig hyggelig kanotur, hvor du oplever smuk natur og får sejlet en del. Der er forskellige ruter at vælge imellem, så du kan se en masse, mens du er ude på vandet. Du kan også tage pauser ved nogle af rastepladserne for at slappe af eller tage en bid mad, inden du sejler videre. Det er bestemt et besøg værd.
Opslået på Google Google
Smutz profile picture
Smutz