Kanotur med overnatning

Kanotur med overnatning

Her finder du turbeskrivelser, der kan inspirere dig til at få en god kanotur med overnatning på Gudenåen. Gå ind og bliv inspireret til en god kanotur.
På en kanotur kommer du rigtigt tæt på naturen. Men på en flerdagstur med overnatning undervejs, vil du have mulighed for at opleve den på en helt unik måde. Her kan du rigtig udforske Gudenåens smukke landskaber og tage dig tid til at dvæle ved de små detaljer, du kommer forbi undervejs.

Du vil også lægge mærke til freden og roen, der sænker sig i takt med mørkets frembrud. En ro, som får dig til at slappe af og nyde dit selskab på en anderledes nærværende måde.

Tag dig tid til at opleve Gudenåen, som du gerne vil

Flerdagsture giver mulighed for en større fleksibilitet. Gudenåen rummer mange forskellige muligheder for overnatning på naturpladser, hvor du kan tage en hyggelig primitiv overnatning, og veludstyrede overnatningspladser med faciliteter til madlavning og bad mv.

Vi hjælper dig gerne med anbefalinger til en længere kanotur

Du kan naturligvis frit vælge, hvilken slags tur du gerne vil have og hvad du kunne tænke dig at opleve på en kanotur med overnatning. Vores familie har lejet kanoer ud på Gudenåen i mere end 60 år, og derfor har vi også stort kendskab til alle campingpladser, teltpladser, shelters og andre oplagte overnatningssteder langs hele ruten, der gør, at du kan få en god tur.

Læs vores turbeskrivelser eller kontakt os for at høre mere om relevante overnatningsmuligheder

På vores hjemmeside finder du en del turbeskrivelser, der kan inspirere dig til selv at få en god kanotur med overnatning på Gudenåen. Hvis du har særlige behov eller ønsker, er du også velkommen til at kontakte os for flere gode forslag. Hos os lejer du ikke blot kanoer til turen – vi ønsker også at give dig gode minder og gode aktive oplevelser i den midtjyske naturidyl.

oplevgudenaa.dk kan du finde et interaktivt kort med beskrivelser af mange gode muligheder for overnatning, indkøb og kulturelle oplevelser.